Indflytning
Her finder du praktisk information til når du skal flytte ind i et af vores lejemål.
Er du ny lejer hos GMB Ejendomme?
Vi står klar til at hjælpe dig, hvis du har spørgsmål i forhold til indflytningen.
Den store flyttedag
Vi ved det kan være en stor omvæltning at skulle flytte ind i et nyt hjem, og derfor gør vi en dyd ud af at sørge for at gøre processen så gnidningsfri som muligt for vores nye lejere. Vi står derfor altid til rådighed hvis du har brug for hjælp eller vejledning i forbindelse med din indflytning.
Længere nede på siden kan du finde svar på praktiske spørgsmål omkring indflytning, men du kan selvfølgelig til enhver tid kontakte os, hvis du har spørgsmål i forhold til indflytningen eller andet vedrørende dit lejemål hos os. Det kan du gøre på tlf. 25 850 850 eller via mail på mail@gmbejendomme.dk.

Ofte stillede spørgsmål som ny lejer
Hvor mange lejere kan stå på lejekontrakten?
Der kan stå op til to lejere på en lejekontrakt med GMB Ejendomme.
Hvornår fremsendes lejekontrakten?
Når du har indgået aftale om at blive lejer hos os, vil du typisk få lejekontrakten fremsendt inden for 24 timer via E-signatur, hvor du skal underskrive med dit NemID eller Mit-ID inden for tre dage.
Hvornår skal depositum indbetales?
Datoen for indbetaling af depositum fremgår af din lejekontrakt eller det tilhørende følgebrev.
Kan jeg søge om boligstøtte?
På borger.dk kan du se om du er berettiget til at modtage boligstøtte.
Hvordan foregår opkrævning af husleje?
Du vil modtage et girokort med posten inden den 1. i hver måned. Vi opfordrer dig til, at du tilmelder huslejebetalingen til betalingsservice – oplysningerne hertil fremgår af girokortet.
Hvordan foregår nøgleoverdragelsen?
Du får først overdraget nøglen til dit lejemål, når lejekontrakten er underskrevet og depositummet er indbetalt. Du vil modtage indkaldelse til nøgleoverdragelsen senest 14 dage før din indflytningsdato.
Hvordan registrerer jeg fejl og mangler ved lejemålet?
For at registrere fejl og mangler skal du først kontakte os for at få udleveret et skema, som du kan bruge til registreringen med beskrivelse samt foto af de angivne fejl og mangler.
Er der TV og internet i lejemålet?
TV og internet indgår ikke i lejen. Du skal selv bestille og betale TV og internet ved de udbydere, du ønsker at benytte.
Bliver mit navn sat på postkassen?
Du skal selv sørge for at få navn på postkassen.
Må jeg have husdyr i jeres boliger?
Ja, det er tilladt at have op til to husdyr i vores lejemål, dog ikke kamp- og muskelhunde samt krybdyr.
For at have husdyr i et af vores lejemål, skal der ansøges om det med angivelse af type, race, alder og et foto af husdyret.