Hedensted gartnerbakken lejebolig

71 bæredygtige boliger til leje på tidligere planteskole

I Hedensted står 71 lækre lejeboliger klar til at tage imod nye beboere. Her har vi forvandlet en 21.700 m² stor grund til et indbydende boligkvarter med et bredt udvalg af funktionelle boligtyper.

Der er igen kommet nyt liv på Gartnerbakken i Hedensted, hvor byens tidligere planteskole havde gartneri frem til 2008. Siden har den mere end 2 hektar store grund stået øde hen, men vores entreprenører er nu i fuld gang, så matriklen inden længe igen kan strutte af liv og vækst.

Vores forvandling af området omfatter 71 betalbare rækkehuse i størrelser fra 67 til 125 m², der lejes ud fra 15. august 2023 med husleje startende fra kr. 7.500 om måneden. Hvert eneste lejemål har egen terrasse, stort køkken-alrum, et lækkert badeværelse og derudover et varierende antal værelser alt efter boligtype.

GMB hele vejen fra tanke til virkelighed
Hos GMB Ejendomme har vi en ambition om at lave bæredygtigt byggeri, som ellers normalt vil gøre byggeprojekter dyrere at opføre, men ved at trække produktionen ind på vores fabrik, kan vi holde prisen nede samtidig med, at vi sigter efter at halvere CO²-udledningen i forhold til de krav, der er forbundet med boligbyggeri.

Boligerne opføres derfor efter vores helt eget koncept, hvor vores koncern gennemfører byggeriet hele vejen fra tanke til virkelighed. På vores tegnestue i Fårvang udvikler og tegner vi selv byggeelementerne, som produceres i vores egne produktionshaller på samme lokation. Dernæst tager vores entreprenører over og bygger boligerne fra sokkel til tagryg. Til slut står vi selv for udlejning og vedligeholdelse, så du kan være tryg ved, at vi kender alt til boligerne.